Opskrift til ca. 12 lækre og fyldige flødeboller.
Bunde:
- 80 gram mandler
- 20 gram dadler
Creme:
- 150 gram macadamianødder (eller evt. cashewnødder)
- 2 spsk. vand
- 25 gram honning
- ½ tsk. vaniljepulver
- 2 tsk. loppefrøskaller
Chokoladeovertræk:
- 80 gram mørk chokolade
Forberedelse:
Læg mandler og macadamianødder i blød hver for sig i koldt vand i nogle timer, gerne natten over.
Tilberedning:
Tag mandlerne ud af vandet og kør dem gennem en foodprocessor sammen med 20 gram dadler til du har en jævn masse. Læg massen mellem 2 lag bagepapir og rul den ud til ca. 5 mm. tykkelse. Fjern det øverste lag bagepapir og stik cirkelrunde skiver ud med et lille glas på ca. 4 – 5 cm. i diameter. Stil evt. de runde bunde i fryseren for at gøre dem mere faste og nemmere at håndtere.
Tag macadamianødderne ud af vandet og blend dem sammen med de øvrige creme-ingredienser til en jævn masse. Stil massen i køleskabet.
Smelt chokoladen i en lille beholder i et vandbad.
Tag den afkølede crememasse ud af køleskabet og fordel en klat creme på hver bund og påfør den flydende chokolade hen over cremen. Det kan gøres med en teske. Hold chokoladecremen lun (30 – 40 grader C) indtil du er færdig med at påføre den. Stil de færdige flødeboller i køleskab indtil servering.