En lækker kage med frisk smag.
Ingredienser:
Bund:
- 1 dl dadler
- 3 dl valnødder
Fyld:
- 3 dl cashewnødder
- 2 bananer
- 1 dl kokosmælk
- 50 gram kokosolie
- 3 spsk kokosmel
- 4 spsk ahornsirup eller honning
- 1 dl citronsaft
- 3 stk. kiwi
- 1,5 spsk. grøn matchha-te
- 1 tsk. vaniljepulver
Pynt:
- 100 gram mørk chokolade
- 1 stk. kiwi
Fremgangsmåde:
Sæt valnødder og cashewnødder i blød i mindst et par timer, gerne natten over.
Kør valnødder og dadler gennem en foodprocessor, til du har en ensartet masse. Spred den ud på bunden af en tærteform og stil den i fryseren medens du laver fyldet.
Blend cashewnødder, bananer, kokosmælk, kokosolie, kokosmel, 3/4 af sødestoffet og citronsaft til en cremet konsistens. Fordel 2/3 af denne masse ud over bunden og stil den tilbage i fryseren.
Efterlad den sidste 1/3 af fyldet i blenderen og tilsæt kiwi, 1/4 af sødestoffet, matchate og vanilje. Blendes til cremet konsistens og fordeles ud over det hvide lag. Stil kagen tilbage i fryseren til den er nogenlunde fast.
Pynt med chokolade og en skiveskåret kiwi. Stilles i køleskab indtil servering.