Chokolademousse med ægte kastanje

En eksklusiv, lækker og fyldig dessert. Opskrift til 6 – 8 personer.

Ingredienser:

  • 300 gram ægte kastanjer, tørrede og afskallede
  • 1 tsk. himalayasalt
  • 200 gram mørk chokolade
  • 2 æggeblommer
  • 50 gram smør eller kokosolie
  • 1 dl appelsinjuice
  • ½ dl. ahornsirup
  • ca. ½ ml. (2 knivspids) chili
  • kiwi, klementiner eller lign. til pynt
  • evt. pisket 38% creme fraice eller flødeskum som tilbehør.

Fremgangsmåde:

Kog kastanjerne i lidt letsaltet vand i ca. 20 min.

Smelt chokolade og smør/kokosolie i et vandbad.

Tag de varme kastanjer ud af kogevandet, og kom dem i en foodprocessor sammen med æggeblommerne og blend straks. Herved bliver æggeblommerne pasteuriseret.

Tilsæt smeltet chokolade med smør/kokosolie, appelsinjuice og ahornsirup. Blend videre til du har en ensartet masse. Smag til med chili. Pas på ikke at tilsætte for meget.

Kom den færdige chokolademousse i en serveringsskål eller fordel den i portionsglas.

Lad desserten køle af i køleskab til den bliver fast. Pynt med kiwi, minikiwi eller klementiner i både.

Opbevar i køleskab indtil servering.

Server evt. pisket 38% creme fraice eller flødeskum som tilbehør.

Alternativ: I stedet for kastanjer kan anvendes hokaido-græskar eller sød kartoffel.