Bønnebrownies med appelsin

Lækker glutenfri opskrift på brownies. Opskrift til 8 – 12 personer.

  • 100 gram mandler
  • 3 æg
  • 50 gram smeltet kokosolie
  • 200 gram dadler
  • 250 gram kogte sorte bønner (svarer til en dåse)
  • 30 gram kakaopulver
  • 1 ml salt
  • revet skal og saft fra en appelsin
  • 100 gram mørk chokolade, groft hakket

Indstil ovnen på 180 grader C.

Blend mandlerne til mel i en foodprocessor. Tilsæt de øvrige ingredienser undtagen chokoladen. Kør videre med foodprocessoren til du har en ensartet dej. Rør den hakkede chokolade i med en ske.

Hæld dejen i en lille bradepande eller bageform med bagepapir i. Jeg brugte en form på 20 x 27 cm. Placer kagen midt i den forvarmede ovn og bag i 25 – 30 minutter.

Lad kagen køle af efter bagning og skær den ud i passende stykker.