Müsli

Müsli kan du nemt blande selv efter dine egne ønsker og behov. Prøv f.eks. denne blanding:

Müsliblanding:

  • 200 gram hel, afskallet, rå boghvede
  • 100 gram solsikkekerner
  • 50 gram nødder eller mandler
  • 50 gram sesamfrø
  • 50 gram græskarkerner
  • Evt. lidt rosiner, gojibær eller anden tørret frugt
  • Evt. lidt rå kakaonibs

Tilbehør:

Bland ingredienserne til müsliblandingen sammen og opbevar blandingen i en lukket beholder.

Om aftenen eller ca. 8 – 12 timer før servering kommes ca. 50 – 100 gram af müsliblandingen i en dyb tallerken til hver person. Hæld rigeligt med rent vand over så det dækker helt. Lad det stå i blød natten over. Næste morgen skylles indholdet af hver tallerken gennem en si. Der tilsættes 1 – 2 spiseskefulde rå risproteinpulver til hver portion, og müslien er klar til at spise.

Man kan også lade den stå i yderligere 1 – 2 døgn inden den spises. Så vil der begynde at komme synlige spirer på nogle af frøene. Frøene skal vandes let morgen og aften i spireperioden. Ved denne fremgangsmåde tilsættes evt. tørret frugt først når müslien skal spises.