Rå tærte med bær

Bund:

  • 200 gram mandler, der har ligget i blød i min. 2 timer og gerne natten over.
  • 70 gram dadler uden sten

Fyld:

  • 2 – 3 bananer
  • ca. 500 gram bær (blåbær, hindbær, kirsebær, brombær eller lign.)
  • 1,5 spsk. honning
  • evt. 2 spsk. loppefrøskaller (gør fyldet mere tykt og fast)
  • evt. lidt kokosmel til drys

Mal mandlerne fint i en food processor og tilsæt dadlerne. Kør videre til du får en ensartet masse. Pres denne masse fladt ud i en tærteform. Brug evt. en lille kagerulle. Blend bananer, 350 gram bær, honning og evt. loppefrøskaller til en ensartet masse og hæld denne masse ud over bunden i tærteformen. Læg de resterende 150 gram bær oveni til pynt. Drys evt. med lidt kokosmel. Sæt tærten i køleskab i et par timer, så den bliver mere fast.

One Response

  1. […] er nu sæson for blåbær, brombær og sene hindbær. Prøv denne lækre opskrift på rå tærte med bær. Den er nem og hurtig at lave. Den er sund, og så er det nemt at vaske tærteformen bagefter, for […]