Jordbæris med kokoscreme

Ingredienser:

  • 500 gram jordbær, friske eller delvist optøede frosne
  • 75 gram dadler
  • 200 gram fast kokoscreme
  • evt. 75 gram mørk chokolade til overtræk
  • jordbær, valnødder el. lign. til pynt

Kokoscremen rives på rivejern eller nemmest vha. rivejern i foodprocessor.

Kokoscreme, jordbær og dadler køres gennem en foodprocessor til en ensartet masse. Fordel massen i en springform og stil den i fryseren i min. 4 – 5 timer.

Overtræk evt. isen med smeltet, mørk chokolade.

Tag isen ud af springformen og sæt den på et serveringsfad.

Pynt isen med halve valnødder, jordbær eller lignende.