Speltbrød/boller

Ved at lade brød langtidshæve på et køligt sted fås en bedre smag og kvalitet. Næringsstofferne i brødet bliver let-tilgængelige, så du kan optage dem, og meget af det problematiske gluten-protein nedbrydes. Denne opskrift viser hvordan.

Koldthaevede-fuldkornsspeltboller
Opskrift til 2 brød eller 12 – 15 boller:

  • 7 dl vand
  • 25 gram gær
  • ca. 15 dl. fuldkornsspeltmel
  • evt. 1 dl solsikkefrø, nødder, hørfrø eller lignende
  • 1 spsk. salt, f.eks. himalayasalt
  • 2 spsk. olivenolie

Opløs gæren i vandet og tilsæt de øvrige ingredienser. Tilsæt ikke mere mel end nødvendigt. Ælt dejen grundigt i minimum 10 minutter og lad den hæve tildækket natten over (ca. 10 – 12 timer) i køleskab eller et koldt rum. Slå dejen ned og form 2 brød eller 12 – 15 boller. Lad dem efterhæve tildækket i ca. 3 – 5 timer.

Stilles i kold ovn og bages ved 200 grader C. Brød bages i ca. 45 minutter og boller ca. 20 – 25 minutter.

Bemærk: Ved bagning af brød dannes det kræftfremkaldende stof akrylamid i brødskorpen, når den opvarmes til over 120 grader C. Evt. kan skorpen kasseres for at undgå akrylamid.