Bananis med chokolade

En lækker is-dessert.
Opskrift til 8 personer:

• 6 bananer
• 50 gram rå kakaopulver
• 25 gram kokosolie
• 75 gram dadler uden sten (eller evt. rå agavesirup eller honning)
• 50 gram mandler, groft hakkede
• korn af en stang vanilje eller 1 tsk. vaniljepulver
• 1 økologisk appelsin
• 300 gram frosne jordbær (hindbær kan også bruges)

Skræl bananerne og frys dem i en frysepose i min. 7 timer.

Opvarm kokosolien lidt i et vandbad eller på en radiator, så den bliver flydende (det sker ved under 30 grader C). Rør kakaopulver og 25 gram dadler i kokosolien. Smør chokoladen ud på bagepapir i et tyndt lag, så du får en plade. Køl den ned i fryseren, så den bliver hård. (Skal det være nemt, så kan du, i stedet for at lave chokolade, bruge 100 gram mørk chokolade).

Kom de frosne bananer, appelsinen (gerne med skræl), mandler, 200 gram jordbær, korn fra 1 stang vanilje og 50 gram dadler i en food processor og purer det til softice. Hak den kolde chokolade i små stykker og bland den i isen.

Kom isen i en skål og pynt med 100 gram jordbær.

Server isen straks som den er (smager bedst), eller frys den til senere servering. Tag den ud af fryseren ½ time før servering.


Udskriv side
Nyhedsbrev Nyhedsbrev
Forside | Sitemap | Admin