Grøn puré

Denne opskrift er 100% råkost og 100% vegansk. Ved at purere grøntsager og frugt bliver det nemt at indtage store mængder råkost hver dag.
Ingredienser:
• ca. 300 gram broccoli, hvidkål eller spidskål
• lidt grønne salatblade, mælkebøtteblade, melde, skvalderkål eller lignende.
• 1 banan
• ca. 1 dl vand
• 1 avocado skåret i tern
• evt. et æble skåret i tern
• evt. 2 - 4 spsk. hørfrøolie
• evt. pynt (f.eks. iblødlagte valnødder, citronmelisse el. skvalderkål)
Kål, grønne blade, banan og vand blendes sammen. Tilsæt ikke mere vand end nødvendigt for at blenderen kan arbejde med ingredienserne.
Hæld pureen i en serveringsskål, tilsæt avocadotern og evt. olie og æbletern og rør det sammen. Pynt evt. med f.eks. valnødder og friske blade af citronmelisse, skvalderkål eller lignende. Retten kan spises for sig selv eller som sundt tilbehør til en hovedret. Opbevares tildækket i køleskab indtil servering.
Variationer: Denne opskrift kan varieres på utallige måder. Andre ingredienser, der kan indgå, er f.eks. spirer, gulerodstop, top fra persillerod, forskellige slags frugt og bær mm.
Udskriv side