Rå chokolade

• 30 gram ren rå kakaopulver
• 20 gram rå carob
• 40 gram koldpresset kokosolie
• 50 gram agavesirup eller honning
• 1 ml vaniljepulver (kan evt. udelades)
• evt. en anelse vand

Smelt kokosolien i et vandbad. Det gøres ved at komme den faste olie i et glas og sætte glasset i en skål med varmt vand fra hanen. Kokosolie smelter ved under 30 grader C. Hvis du bruger fast honning som sødestof, så kom den gerne i glasset sammen med kokosolien, så den bliver mere tyndtflydende.

Kom alle ingredienser i en skål og rør det godt sammen til en ensartet masse. Hvis det er for pulveragtigt til at kunne formes, tilsættes en anelse vand.

Chokoladen kan smøres ud til en plade på noget bagepapir eller kommes i små forme. Stil den køligt, så den bliver fast.

Variationer: Tilsæt revet appelsinskal for at få en chokolade med appelsinsmag. Alm. ristet kakaopulver kan også bruges, men den rå er meget sundere og ikke så bitter. Der kan tilsættes mere kakaopulver i forhold til de andre ingredienser, hvis en mørkere og mere bitter chokolade ønskes.


Udskriv side
Nyhedsbrev Nyhedsbrev
Forside | Sitemap | Admin